Jeg er født og opvokset omkring Sorø og byens smukke omgivelser. Jeg bor nu i Ruds Vedby lidt nord for Sorø og er gift med Kiehn og mor til to drenge.

Jeg elsker farver og jeg elsker den måde farverne flyder sammen på lærredet og skaber nye nuancer til mine abstrakte malerier.

 

Mine malerier afspejler mit liv og verden omkring mig. Jeg er påvirket af årstiderne, men mit farvevalg i hvert maleri afspejler også stemninger fra bl.a. musik. Musik er vigtig for mig – den påvirker krop og sind og er dermed med til at skabe energi i det igangværende maleri.

Min maleproces er spontan, intuitiv, nysgerrig og slet ikke planlagt! Idéer opstår undervejs i processen og skal undersøges straks. Jeg kalder det ’at lege’ …

Jeg har altid været kreativ, men min rejse med malerierne begyndte i 2007 og har været en meget vigtig del af mit liv lige siden. Jeg er autodidakt, har dog deltaget i kurser løbende og sammen med en masse nysgerrighed og eksperimenter i årenes løb har det hjulpet mig med at udvikle min kunst.

Min primære indtægtskilde er et fire-dage-om-ugen job som bogholder så også min venstre hjernehalvdel bliver kontinuerligt motioneret 😊

Ønsker du at udstille mine malerier eller købe et, kan du kontakte mig enten på mail: lisbethrothman@outlook.dk eller mobil 6178 4293.